IBF Holmegaardsten (14x21x7 cm)
Jul & nytårVær opmærksom på at lageret har lukket d. 20/12 - 3/1.
Ordrer vil blive sendt fra d. 6/1.
For at give dig den bedste pris, beregnes fragt og emballage ud fra dit behov.
Produktinformation
IBF Holmegaardsten® er en meget populær belægningssten med et utal af anvendelsesmuligheder når der skal anlægges ny terrasse eller indkørsel. En elegant og eksklusiv belægningssten, som samtidig har et rustikt udseende, i kraft af stenens uregelmæssige kanter.
IBF Holmegaardsten® leveres med slåede kanter, og der kan være væsentlige forskelle i de enkelte stens udseende. Holmegaardsten® levers uden fugeknaster, hvilket også gør den anvendelig til opbygning af trapper. Belægningen lægges med en fuge på 2-5 mm uden betonkontakt.
Som følge af variantioner i de anvendte råmaterialer kan der forekomme farvevariationer og ligeledes kalkudfældninger. Man bør ved anvendelse, uanset farvevalg, altid blande sten fra flere paller for at opnå betonens naturlige farvespil. Kalkudfældninger er en naturlig del af hærdningsprocessen og forsvinder normalt igen.
Sort/antracit belægningssten til indkørslen
Holmegaardstenen fås i mange smukke farvevarianter, som f.eks. denne i sort/antracit, der er et spændende alternativ til den klassiske betongrå sten. Vi anbefaler endvidere den 7 cm tykke udgave, hvis du planlægger at anlægge f.eks. indkørsel. Til gangstier og terrasse kan du uden problemer anvende den 5 cm tykke Holmegaardssten.
Under produktionen tilføjer vi sort farve til den grå beton, hvilket giver den flotte mørke farve. I samme farve finder du også vores kantblokke, som anvendes til kantafgrænsninger, højbede m.m.
Kvalitetssikring
For at opretholde den kendte IBF kvalitet, udføres der løbende en omhyggelig kontrol på vores laboratorier, således det sikres, at produktstandardens krav overholdes. Derudover er IBF underlagt 3. parts overvågning af BVK (Betonvarekontrollen).